Gode råd før du køber et nyt spisebord

Spisebordet er et af de vigtigste møbler i hjemmet – det er midtpunktet og samlingspunktet i hjemmet. Spisebordet er der man sidder og hygger med vennerne, der er på besøg, og der familien samles for at tale om alle dagens oplevelser. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man får valgt et godt spisebord, som byder op til hyggelige familiestunder. Læs videre her for at få mere at vide om de ting, som du bør tænke over før du købet dit nye spisebord.

 

Hvis du er på udkig efter et nyt spisebord kan du se hele vores udvalg af spiseborde her.

1. Hvor stort skal dit spisebord være?

Først og fremmest er det en god ide, at overveje hvor stort spisebordet skal være. Nogle af de ting du skal tage stilling til her er:

 

  • Hvor skal bordet stå?
  • Hvor meget plads er der, der hvor bordet skal stå?
  • Hvor mange skal der sidde ved bordet?
  • Foretrækker du, at der er god plads mellem stolene ved bordet?

 

Derudover er det altid en god ide, at måle op hvor meget plads du rent faktisk har til et bord og så sammenligne disse mål med hvor stor det bord, som du gerne vil købe, er.

2. Hvor mange skal der være plads til ved spisebordet?

Det næste du bør overveje hænger meget sammen med størrelsen på bordet. Det er nemlig, hvor mange skal der være plads til ved bordet? Det er naturligvis vigtigt, at der er plads til alle i familien. Derudover er det dog også en god ide, at tænke over om du tit har gæster på besøg og hvor mange gæster du plejer at have på besøg af gangen.

 

Hvis du har brug for flere siddepladser, så kan du enten overveje, at købe et ekstra stort spisebord eller at købe et spisebord med udtræk, så du altid nemt og hurtigt kan tilføje flere siddepladser til bordet.

3. Ben eller sokkel?

Når du køber spisebord, så vil du enten skulle vælge et med bordben eller et med en centreret base i form af en sokkel. Der er flere forskellige fordele ved at vælge et bord, som har en central base i stedet for fire bordben. Det betyder nemlig, at du ikke behøver at tænke på at ramme bordbenene, når du placerer stole rundt omkring bordet, så vel som når du sidder ved bordet. 

 

Derudover er der også mange, som synes at det er flottere. Modsat er spiseborde med ben i hvert hjørne mere stabile og ser mere klassiske ud.

4. Hvilke materialer skal dit spisebord være lavet af?

Nu har du styr på det praktiske – hvor stort bordet skal være, samt om det skal have almindelige bordben eller sokkel. Herefter kan du begynde at overveje nogle af de lidt sjovere ting. Det første er; hvilke materialer skal bordet være lavet af?

 

I bund og grund er det naturligvis en smagssag, da materialerne er med til at bestemme hvilket udtryk bordet kommer til at have i hjemmet. Når det så er sagt, så er der dog også nogle praktiske overvejelser man kan tage sig, når man skal vælge bordets materialer. Hvis du f.eks. har små børn, så kan det være en god ide, at vælge et spisebord i materialer, der er nemme at rengøre.

 

Her kan du vælge et spisebord med glasplade eller laminatbordplade. Det er nemlig materialer, som man altid hurtigt kan rengøre ved hjælp af en våd klud. Hvis du i stedet vælger et bord i massivt træ, så kræver det mere vedligeholdelse. Til gengæld bidrager massivt træ med en helt fantastisk udtryk og vil derudover også holde i væsentligt længere tid, hvis du sørger for at vedligeholde det.

 

Som sagt kommer det dog i sidste ende an på din personlige smag og hvilken stil du gerne vil skabe i dit hjem.

5. Skal spisebordet være rundt, rektangulært eller ovalt?

Endnu en ting, som du skal overveje er formen på dit spisebord. Har du rigeligt med plads, så kan det være, at en stort rektangulært plankebord er det perfekte valg for dig. Det kan dog også sagtens være, at du hellere vil have et rundt eller ovalt bord. Der er flere forskellige fordele ved at vælge et rundt eller ovalt spisebord. Først og fremmest, så giver et rundt eller ovalt spisebord en unik dynamik i hjemmet og bidrager med flotte former. Derudover er det også nemmere for alle omkring bordet at holde øjenkontakt og et rundt bord gør det dermed nemmere, at holde en god samtale kørende.

6. Skal bordet bruges til andet end at spise ved?

Sidst men ikke mindst, så er det også en god ide, at overveje om bordet skal bruges til andet end blot morgen- og aftensmad. De fleste bruger også spisebordet til at lave arbejde og børnene til at tegne og lave lektier. Her kan det igen være en god ide, at vælge materialer, hvor det ikke betyder helt så meget, at barnet ved et uheld kommer til at tegne på bordet.

Vi sidder klar

Ring og få et bedre tilbud

70236232
Kundeservice
Mail for tilbud:mail@jyskmobelfabrik.dk