Viser 1–12 af 58 resultater
Her hos Jysk Møbelfabrik har vi en bred vifte af moderne barstole fra anerkendte designere og leverandører, som f.eks. DAN-FORM, Bruunmunch, Andersen Furniture og Randers+Radius. Derfor er vi heller ikke et sekund i tvivl om, at du kan finde den helt perfekte barstol til dit hjem, eller din virksomhed, her hos os.
Vi har alt fra topmoderne barstole i stål og læder til hyggelige barstole i den smukke nordiske stil. Er du dog stadig lidt i tvivl om hvordan du kan vælge den helt perfekte barstol til lige netop dine behov. Så vil vi her gå lidt i dybden med hvordan du vælger den perfekte barstol.
Over de senere år er barstolen virkelig blevet et populært møbel. Barstolen er også et meget alsidigt møbel, som kan bruges på mange forskellige måder. Skal den stå ved køkkenøen? Ved hjemmebaren? Eller i et uformelt hyggehjørne? Uanset hvordan du har tænkt dig at bruge dine barstole, så bidrager de med noget, som ingen andre møbler kan.
Men det store spørgsmål er naturligvis; hvordan vælger du den perfekte barstol til dit hjem? Overordnet set skal den perfekte barstol være komfortabel at sidde i, passe ind i din indretningsstil og have et flot design. Her er mere om de praktiske faktorer, som du bør tænke over, når du vælger hvilke barstole du vil købe.
Noget som mange er i tvivl om, når de skal købe barstole er; hvor høje skal de være? Barstole har nemlig mange forskellige størrelser og højder, så det er lige med at finde den størrelse, som passer bedst til dig.
Overordnet set kan du følge disse retningslinjer:
Der findes mange forskellige typer barstole. Små ændringer på barstolens design kan nemlig have en stor effekt på stolens siddekomfort og funktion.
Først og fremmest er der barstole uden ryglæn. Disse er meget populære, da de er praktiske til mindre rum. De kan nemt skubbes ind under bordet, når de ikke er i brug. Ulempen er dog naturligvis, at de kan blive ukomfortable at sidde på efter længere tid. Skal du sidde på dem i længere tid af gangen, så kan det altså godt være en god ide, at finde et design der inkluderer ryglæn. Drejestole er en meget praktisk og funktionel type barstol. Komforten øges, men derudover beskytter sådan en barstol også dit gulv mod de bevægelser normale barstole vil have, når de flyttes frem og tilbage. Sidst men ikke mindst kan man også gå efter barstole, som har armlæn. Armlæn tilføjer komfort og derudover god stil. De er oplagte, hvis du typisk sidder i stolen i længere tid af gangen. De kræver dog væsentligt mere plads end normale barstole.
Efter du har styr på hvor høj din barstol skal være, samt hvilken type barstol du er på udkig efter, så er det naturligvis også vigtigt, at vurdere hvor mange barstole du har behov for. Her er det overordnet spørgsmål selvfølgelig hvor mange personer du gerne vil kunne have siddende på dine barstole.
Derudover skal barstolene naturligvis også realistisk set kunne stå langs bordet eller køkkenøen. Skal de stå op af en bordplade, så vil bordpladen bestemme hvor mange der er plads til. Derfor er det en god ide, at finde ud af bredden på barstolene, samt måle bredden på din bordplade, så du har et præcist bud på hvor mange barstole der er plads til.
Efter du har styr på disse praktiske ting, så kommer der et af de lidt mere spændende valg. Hvilke materialer skal dine barstole være lavet af? Nogle materialer er naturligvis lidt nemmere at vedligeholde end andre, men overordnet set, så kommer det an på hvad din personligt foretrukne stil er. Barstole der kombinerer metal og læder ser meget moderne ud og står perfekt i moderne eller industrielle omgivelser. Barstole der er af stof og træ er mere varme, og vil se helt fantastisk ud i den nordiske indretning. Sidst men ikke mindst, så er der også barstole i kurveflet og rattan, som også kan være det oplagte valg. Disse barstole vil typisk være en smule mere unikke og naturlige, men kan så også bidrage med noget helt specielt til dine omgivelser.
Sidst men ikke mindst, så er der selvfølgelig valg af stil og farver, som har en stor effekt på på hvilken stol du skal vælge. Her er der ikke nogen overordnet regler, som definerer hvad den rigtige farve og stil er for dig. Det kommer nemlig fuldstændig an på hvad dine personlige præferencer er. Skal det være neutrale farver der passer ind i næsten ethvert hjem? Eller skal det være en meget farverig barstol, som fanger øjet lige så snart man træder ind i det pågældende rum? Som med alle andre møbler når der indrettes, så er det dog en gode ide, at huske på den røde tråd. Det vil sige, at huske på, at barstolene helst skal passe ind i din nuværende stil og ikke være alt for anderledes.
Her hos Jysk Møbelfabrik har vi et fast mål om at yde den bedste kundeservice, samt altid at sørge for, at din bestilling bliver sendt ud så hurtigt som muligt. På den måde kan du få glæde af de møbler du har bestilt på så kort tid som muligt. Hvis du har spørgsmål omkring vores møbler eller andet du gerne vil vide mere om, så er du altså også altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, som med glæde vil hjælpe dig. Det kan du enten gøre via chatfunktionen på vores hjemmeside, via mail på mail@jyskmobelfabrik.dk eller over telefon på 70 23 62 32. Vi glæder os til at høre fra dig!