Indretning af mødelokaler – et inspirerende miljø for effektiv beslutningstagen

Indretningen af mødelokaler handler om mere end blot et langbord og et passende antal stole. Det er i mødelokalet, at idéerne vendes, og der findes løsninger og træffes nye beslutninger – både internt mellem medarbejdere og ledelse og eksternt mellem virksomhed, kunder og andre samarbejdspartnere. Der er flere måder at skabe et velfungerende mødelokale på, og her giver vi dig vores bedste råd til indretning af mødelokaler, der understøtter effektive beslutningsprocesser i hverdagen.

Optimal indretning af mødelokalet er altafgørende

Du har sikkert taget del i mange møder i et sparsomt indrettet mødelokale, der ikke just inspirerer til at spille bold med de kreative idéer. Nogle vil nok mene, at der ikke behøver at gøres det store ud af indretningen af et mødelokale, når blot der er siddepladser nok til alle. Spørger du os, betyder indretning af virksomhedens mødelokaler dog virkelig meget for, hvordan jeres møder udspiller sig. Et velindrettet mødelokale skal gerne:

  • Have et behageligt indeklima med en passende temperatur, godt lys og komfortabel akustik.
  • Have en fleksibel indretning, der giver plads til såvel korte statusmøder som længere workshops alt efter jeres behov.
  • Indeholde velvalgte møbler med en høj grad af komfort, så de er rare at bruge, også i længere tid ad gangen.
  • Give nem adgang til brug af teknologisk udstyr som skærme, projektorer med mere, hvis I ønsker det.

Start med at vælge møbler til indretning af mødelokalet

Selvom indretning af mødelokaler handler om andet og mere end blot stole og borde, er valg af møbler stadig et godt sted at starte. Sammenklappelige borde giver fleksibilitet til at tilpasse rammerne til antallet af deltagere på mødet, imens et større langbord giver en unik fællesskabsfølelse og en fornemmelse af rummelighed i lokalet. Suppler med lette, ergonomiske stole, så alle kan sidde komfortabelt – også når mødet trækker ud og bliver længere end forventet.

Se vores mange produkter inden for møbler til erhverv her.

Indret mødelokalet, så det lever op til moderne standarder

Et mødelokale skal være indbydende at træde ind i, og det skal være nemt at komme godt og hurtigt fra start og igennem dagens dagsorden. Sørg for et godt indeklima med passende temperatur, masser af lys og god akustik – eventuelt med hjælp fra akustikpaneler eller gardiner, der forbedrer lyden i rummet væsentligt. Det er vigtigt, at alle kan høre, hvad hinanden siger – især hvis I har nogle med på videokald, hvor lyden ikke altid er den bedste.

Når vi snakker om teknologi, er det ligeledes væsentligt, at der er gode muligheder for opladning af arbejdsudstyr, og at skærme, konferenceudstyr med mere kan fungere problemfrit.

De små detaljer, der gør den store forskel

Et mødelokale kan hurtigt komme til at fremstå meget klinisk. Selvom møderne for det meste har en professionel agenda, kan I sagtens skrue op for hygge og personlighed i rummet med få, lette greb. En flot farve på væggen, et par grønne planter eller en genstand, der viser noget om jeres brand eller værdier er alt sammen med til at gøre rummet lidt mere uformelt – uden at tage fokus fra, hvorfor I er der.

Tag udgangspunkt i virksomhedens behov

Virksomheders behov for mødefaciliteter er sjældent ens, og det er vigtigt, at I tager udgangspunkt i jeres konkrete behov, når I indretter netop jeres mødelokaler. Der er ingen grund til at investere i et større møblement, hvis I oftest kun sidder fem mennesker om bordet, eller at gøre klar til det helt store teknologiske set-up, hvis I alligevel sjældent benytter jer af det. Tænk i stedet i løsninger, der gør hverdagens møder lettere for jer, og vælg indretning til mødelokalet, der løfter jer som virksomhed, og gør både små og store beslutninger nemmere at træffe i fællesskab.

Vi sidder klar

Ring og få et bedre tilbud

70236232
Kundeservice
Mail for tilbud:mail@jyskmobelfabrik.dk