Efter den verdensomspændende pandemi, som vi er ved at være på den anden side af, så er der flere og flere, som har fået lov til at arbejde hjemmefra. Vi har fået øjnene op for, at der findes mange andre arbejdsmodeller end blot den traditionelle 8-16 på kontoret model. Er du en af dem, som fremadrettet kan arbejde hjemmefra en eller flere gange om ugen? Så er det naturligvis vigtigt, at du får skabt det helt perfekte kontor derhjemme.
I dette indlæg vil vi gå igennem en række gode råd til dig, som gerne vil lave et godt hjemmekontor. Vi håber, at dette indlæg kan hjælpe dig!
Først og fremmest, så er det naturligvis vigtigt, at du finder det rigtige rum til dit hjemmekontor. Hvis du bor i et stort hjem, så kan det måske være, at der er et rum, som bare er oplagt at bruge. Bor du i et mindre hjem, så kan det være svært at vælge eller kræve, at du er lidt kreativ. Når du dog vælger det endelige rum eller sted, så tænk over at det skal være et sted, hvor der er god belysning og hvor du kan sidde i ro og fred, hvis der f.eks. er andre hjemme imens du arbejder.
Udover at vælge det rigtige rum, så er det naturligvis også enormt vigtigt, at du finder en god kontorstol. Der findes mange forskellige kontorstole – der er dem, som er i et super flot design, men ikke specielt komfortable. Ligeledes er der de kontorstole, som er super ergonomiske, men måske ikke de flotteste. Her er det naturligvis vigtigt, at du tænker over om design er vigtigt for dig eller om komforten er det vigtigste. Du kan naturligvis også gå efter, at finde en kontorstol, som har lidt af begge dele. Hvis du skal sidde der i mange timer, så vil vi dog anbefale, at du tænker meget over at finde en komfortabel stol.
Du kan se hele vores udvalg af kontorstole her.
God belysning er ekstremt vigtigt for at skabe det perfekte hjemmekontor. Hvis du har mulighed for det, så er det altid en meget god ide, at placere din arbejdsplads tæt på en vindue, hvor du kan få en masse naturligt lys. Det giver energi og motivation, når du sidder og laver dit arbejde. Udover det naturlige lys, så er det også vigtigt med en god lampe, som giver den rigtige mængde lys. Hvis ikke du kan sidde ved et vindue, så er det selvfølgelig ekstremt vigtigt. Når du vælger lampe, uanset om det er en skrivebordslampe eller en gulvlampe, så tænk over hvilken type belysning den giver. Det skal ikke være for kraftigt et lys, men naturligvis heller ikke for svagt. Det kan evt. være en fordel, at vælge en hvor du kan skrue op og ned for lysstyrken.
Du kan se hele vores udvalg af lamper her.
Selvom det naturligvis er vigtigt, at der er styr på tingene på hjemmekontoret og ikke for meget rod, så bør du stadig huske de små, hyggelige og personlige genstande, så hjemmekontoret ikke bliver alt for “koldt”. Hvis du skal sidde der i flere timer af gangen, så skal det selvfølgelig også være et sted, hvor du gerne vil opholde dig. Hvis hjemmekontoret bliver for upersonligt, så er det sikkert heller ikke et sted, hvor du gerne vil være i flere timer af gangen. Husk derfor på de ting, som giver kontoret personlighed. Planter, billeder og nips kan give dig inspiration og hjemmekontoret personlighed.
Farver er vigtige. De spiller rent faktisk en større rolle end mange ved. Farver giver rummet liv, vækker kreativiteten, produktiviteten og giver inspiration. Ligeledes udstråler farver personlighed og meget mere. Derfor bør du overveje, hvilke farver du skal inkorporere i dit hjemmekontor. Det kan være væggen, som skal være i en anden farve end hvid, det kan være en farverig lampe eller farverige blomster, eller kunst på væggen med en masse smukke farver. Det er lige meget hvilke farver du vælger, så længer du er tro mod din stil og vælger de farver, som giver dig energi.
Hvis du har et stort rum, som du kan lave til dit personlige hjemmekontor, så er pladsen måske ikke det helt store problem for dig. Men for mange, så vil hjemmekontoret højst sandsynligt ikke være i et stort rum, hvor der er masser af plads. Her kan det f.eks. være, at du skal overveje hvor stort et skrivebord du egentligt har brug for, eller om bordet skal kombinere skrivebord og skuffer. Er det nødvendigt med hylder på væggen eller kan du have en stor reol stående? Alle disse ting bør du naturligvis tænke over.
Se hele vores udvalg af skriveborde her.
Når det kommer til et godt hjemmekontor, så er opbevaring også meget vigtigt. For at kunne holde styr på alle dine ting, samt holde kontoret organiseret, så er det naturligvis vigtigt, at du har en masse god opbevaringsplads, hvor du kan gemme ting væk, når du ikke skal bruge dem. Derfor bør du også tænke ekstra meget over, at skabe smarte opbevaringsløsninger på hjemmekontoret.