Skab et funktionelt og komfortabelt arbejdsmiljø med forskellige zoner, der spiller hver deres rolle i hverdagen på kontoret. Få inspiration til indretning af kontor og andet erhverv her, hvor I som virksomhed kan få skræddersyet en totalløsning, der imødekommer jeres indretningsmæssige ønsker og behov.
Et velfungerende kontor er andet og mere end blot en stol, et bord og en computer til hver medarbejder, og der er mange måder at indrette kontoret på, så det bliver et godt sted at arbejde. Alt fra arbejdsflow og ergonomi til akustik og opbevaring skal tænkes ind i de løsninger, I vælger til indretning af erhverv, og uanset om der er tale om indretning af storrumskontor eller et mindre kontormiljø, kan vi sikre jer en løsning, der gør det til en sand fornøjelse at møde ind og gå i gang med arbejdsdagen.
Mange medarbejdere bruger store dele af deres dag foran en computerskærm eller travlt beskæftiget med møder med potentielle kunder og samarbejdspartnere. Når meget af dagens arbejde foregår stillesiddende, er det ekstra vigtigt at vælge ergonomiske kontormøbler, der kan tilpasses den enkeltes behov. I vores udvalg finder du blandt andet et bredt sortiment af smarte hæve-sænke-borde og kontorstole, der nemt kan kombineres til en optimal arbejdsstation for den enkelte.
Særligt i storrumskontorer kan der fra tid til anden opstå så meget støj, at det sommetider er svært at koncentrere sig om den opgave, man selv sidder med. Inddel kontoret i forskellige zoner ved hjælp af skillevægge, der samtidig har en støjdæmpende effekt, så hver enkelt afdeling eller medarbejder opnår den nødvendige arbejdsro til at kunne præstere sit bedste. Udover skillevægge tilbyder vi også forskellige akustikmøbler, der er designet til at forbedre lydoplevelsen i et rum, så det bliver mere behageligt at være i.
Selv i disse digitale tider er der stadig behov for almindelige kontorartikler som papir, skriveredskaber, mapper med mere, og de skal selvfølgelig opbevares nemt tilgængeligt, så de let kan bruges i hverdagen. Tænk derfor også altid de rette opbevaringsløsninger ind, når I skal vælge indretning til erhverv. Det gælder især, hvis I udover kontorfaciliteter også har et lager med produkter, der øger vigtigheden af overblik og velvalgte systemer. Find eksempelvis inspiration i vores kategori af møbler til opbevaring her.
Det er vigtigt med et afbræk fra arbejdet, hvor der kan tankes op på ny energi og tænkes på noget andet end dagens arbejdsopgaver for en stund. En velindrettet kantine er et sted, som medarbejderne glæder sig til at komme forbi, og hvor det er muligt at hygge sig sammen både i frokostpausen og efter fyraften. Det samme gælder et gennemtænkt loungemiljø, der giver gode muligheder for at nyde lidt ekstra komfort, imens man tager sig en pause eller blot arbejder videre på sine projekter under andre rammer. Du finder vores kantinemøbler her og vores loungemøbler her.
Et godt førstehåndsindtryk betyder meget. Selvom det selvfølgelig først og fremmest er jeres kompetencer, som kunden er kommet for at høre nærmere om, gør det bestemt ikke noget, hvis I kan byde vedkommende velkommen indenfor i et velindrettet mødelokale, som det er rart at være i. Også til interne møder i virksomheden er det rart at kunne sidde komfortabelt, og det sørger vores ergonomiske kontormøbler heldigvis for.
Valget af møbler kan være nok så gennemtænkt, men er der ikke styr på belysningen i rummet, har I ikke meget glæde af rammerne omkring jer. De rette lamper er helt essentielle for indretning til erhverv og gør en stor forskel for det samlede indtryk af virksomhedens lokaler. Glem derfor ikke belysningen, når I skal planlægge indretning af kontor eller andre dele af jeres virksomhed.
Står I over for en indretningsopgave, der måske føles spændende, men også en anelse uoverskuelig? At indrette erhvervslokaler fra bunden er langt fra let, og der er meget at tænke over og forholde sig til for, at det endelige resultat kommer til at fungere i hverdagen. Der er naturligvis altid plads til justering undervejs eller i sidste ende, men det er alligevel skønt at træffe de rette valg og gøre tingene så rigtigt som muligt første gang.
Tag Jysk Møbelfabrik med på råd, og lad os levere en komplet totalløsning til jer med den indretning til erhverv, der giver allerbedst mening for jer. Kontakt os her, og kom godt fra start med planlægningen i samarbejde med vores erfarne konsulenter, der nemt kan skræddersy den rette løsning, uanset hvilke drømme I måtte have for den fremtidige kontorindretning.